• fangenskab
    Hønsene i industrien

  • frihed
    Hønsene hos Frie Vinger




fangenskab

Hønsene i industrien


Moderne ægproduktion ligger meget langt fra det idylliske billede af en lille flok fritgående høns på en gård, som mange har en forestilling om. De fleste æglæggende høns i Danmark lever hele deres liv indendørs, hvor de enten holdes i små bure eller går tæt sammen i store fabrikslignende haller. De ser aldrig solens stråler eller mærker græs under fødderne, og de kan ikke – eller kun i ringe grad – udfolde deres naturlige adfærd.


Ægproduktion i Danmark


I Danmark produceres der æg i fire hovedkategorier: Buræg, skrabeæg, frilandsæg og økologiske æg. Forskellene på produktionsformerne har primært at gøre med, hvor meget plads den enkelte høne har at leve på, og om de har adgang til et udeareal.


Buræg


I produktion af buræg må der være 13 høns per m2. Hønerne lever i trådbure, hvor de er op til 10 høns per bur ー dvs. hver høne har lidt mere plads end, hvad der svarer til ét A4-ark. Hønerne har ikke krav på dagslys i produktionshallen, og de kommer aldrig udenfor. Derfor bruger man elektrisk lys til at holde deres produktion af æg på det ønskede niveau. Der skal være siddepinde, en rede samt mulighed for at skrabe og støvbade i burene. Burhøns lever under forhold, der ikke giver dem mulighed for at udfolde deres naturlige adfærd. De kan ikke skrabe i jorden (fouragering) eller løbe og ser aldrig dagslys.


Skrabeæg


I produktion af skrabeæg må der være 9 høns per m2. Hønerne lever på gulvareal og har mere plads en burhøns; ca. to A4-ark. Hønerne har ikke krav på dagslys i produktionshallen, og de kommer ikke udenfor. Der er reder og siddepinde oppe i højderne, som hønerne frit kan bevæge sig op til. Mindst 1/3 af gulvarealet dækkes med strå, høvlspåner, sand eller tørv. Hønsene holdes ikke i bure, men går i flokke fra 3.000 til 10.000 individer. Det er stressende og unaturligt for høns at gå i så store flokke.


Frilandsæg


I produktion af frilandsæg må der være 9 høns per m2. Produktionshallen minder om den i skrabeægsproduktionen med siddepinde, reder og strøelse. Hønerne har ikke krav på dagslys i produktionshallen, men de skal have adgang til et udeareal på 4 m2 per høne, når vejret tillader det, og jorden skal overvejende være dækket af vegetation. De går i flokke på mellem 3000 og 12.000 individer.


Økologiske æg


I produktion af økologiske æg må der være 6 høns per m2. Hønsene har krav på dagslys i produktionshallen, og de skal have adgang til et udeareal på 4 m2. per høne. Det betyder, at de har bedre mulighed for at udnytte naturens ressourcer og opfylde deres naturlige behov. Jorden udenfor skal være dækket af vegetation, og de får økologisk grovfoder. Hønerne går i flokke på op til 3.000 individer. Med større bevægelsesfrihed og adgang til udeareal har de bedre mulighed for at få dækket deres naturlige behov.


Problemer i alle typer ægproduktion


På trods af forskellene på de fire produktionsformer er der en række problemer, der er fælles for dem alle.


Hanekyllinger


I ægindustrien bliver alle hanekyllinger slået ihjel umiddelbart efter klækningen, fordi de er værdiløse for producenterne. De kan ikke lægge æg, og det kan ikke betale sig at fede dem op for at slagte dem. Derfor bliver de slået ihjel på rugerierne. Det sker typisk ved, at de bliver smidt ned i en spand, hvor de gasses med kuldioxid.


Hønniker - de unge høns


Alle unge høns i ægindustrien – de såkaldte hønniker – lever under forhold, der er dyrevelfærdsmæssigt problematiske. De unge høner lægger deres første æg, når de er 18-20 uger gamle. Indtil da er de ikke omfattet af reglerne for æglæggende høns, fordi de teknisk set ikke er æglæggende høns endnu.


I skrabe- og frilandsægproduktion er det almindeligt at holde op til 20 unge høns per m2, og i burægproduktion helt op til 35 per m2. I økologisk ægproduktion går de op til 15 unge høns per m2. De økologiske unge høns skal som de eneste unge høns have adgang til et udeareal, hvor der må være hele 30 unge høns per m2.


Udsætterhøns - de "gamle" høns


Alle høns i ægindustrien bliver slået ihjel i en alder af kun ca. 18 måneder. Mange af dem aflives i et såkaldt Chick Pulp-anlæg, som de smides ned i, hvorefter de gasses og kværnes og ofte bruges til dyrefoder. Andre sendes på transporter til udlandet, fordi der ikke er nogen danske slagterier, der slagter ægindustriens udsætterhøns.