Frie Vinger

Red burhønsene og fortæl deres historie

Frie Vinger redder høns fra ægindustrien og giver dem en chance for et nyt liv. Samtidig fortæller vi historien om de mange høns, der stadig lever i industrien.

Om Frie Vinger

Jeg redder høns, så flere kan få et liv uden bure

Mit navn er Lina, og jeg står bag Frie Vinger. Jeg begyndte arbejdet, fordi jeg ikke kunne glemme mødet med de høns, der lever deres liv i ægindustrien uden plads, frisk luft og mulighed for at gøre de ting, der er naturlige for dem.

I Frie Vinger redder jeg høns, som ellers ville være blevet aflivet, giver dem pleje og finder nye hjem, hvor de kan få lov til at være høns. Samtidig arbejder jeg for at gøre deres historie synlig, så flere ser dem som de individer, de er.

Læs mere om, hvordan Frie Vinger begyndte

Mit navn er Lina. Jeg står bag redningstjenesten Frie Vinger, som kæmper for høns og kyllinger i landbruget.

Mit arbejde for hønsene startede, da min mand og jeg adopterede seks burhøns. Denne oplevelse satte sig i mig, og det lagde grunden til Frie Vinger og mange flere redninger.

Jeg vil aldrig glemme den første gang, jeg så en burhøne. Jeg åbnede døren ind til en stor produktionshal, hvor der var flere etager med lange rækker af bure, hvor tusindvis af høns var spærret inde.

På gulvet foran mig stod en lille høne og stirrede på mig. Hun må være faldet ud af buret og gået rundt i den mørke hal i et forsøg på at finde mad og vand. Synet af den lille høne, der manglede næsten alle sine fjer, og som nok aldrig havde set solens stråler, ætsede sig fast i min hukommelse.

Det gjorde mig fast besluttet på at kæmpe for, at ingen dyr skal leve, som hun gjorde.

De første seks høns, jeg reddede, manglede deres fjer, havde store sår og var generelt enormt medtagne efter tiden i industrien. Men de kom sig heldigvis hurtigt, fik nye fjer og blev sunde og raske.

Det viste sig, at rigtig mange mennesker var interesserede i at gøre noget lignende. Jeg begyndte at få henvendelser fra folk, der gerne selv ville adoptere burhøns og give dem et godt liv.

Derfor begyndte min mand og jeg at arrangere større redninger af 100-200 høns per gang, som blev tilset, passet og plejet og bagefter bortadopteret til kærlige familier.

Vi har siden Frie Vingers start informeret tusindvis af mennesker om hønsenes forhold i landbruget og reddet over 1500 høns og givet dem en ny chance.

Selv efter så mange redninger, bliver jeg stadig berørt, hver gang jeg ser en burhøne gå i græsset og mærke solen og vinden i fjerene for første gang. Og det motiverer mig til at redde endnu flere høns i fremtiden!

/Lina

En høne, jeg aldrig glemmer

Petras historie blev også hønsenes historie

Høne hos Frie Vinger

Petra blev reddet af Frie Vinger. Da hun kom her, havde hun et skadet ben og kunne næsten ikke gå. Efter dyrlægehjælp og ro fik hun langsomt kræfterne tilbage, og kort tid efter kunne hun bevæge sig frit rundt og opleve livet uden for buret for første gang.

For mig blev Petra et stærkt billede på, hvorfor arbejdet betyder noget. Hun fik ikke bare et bedre liv selv, men var også med til at ændre mange menneskers syn på høns.

Petra medvirkede i filmen Mit liv som burhøne, som er oversat til en lang række sprog, og hun var også med til at bringe hønsenes historie ud til et større publikum gennem tv og besøg fra kendte profiler.

Læs hele Petras historie

Petra blev reddet sammen med en flok høns, der ellers skulle have været aflivet. Da hun kom hertil, kunne hun næsten ikke gå, fordi hun havde et dårligt ben, som tydeligt havde generet hende længe. Hun fik den dyrlægehjælp, hun havde brug for, og lidt efter lidt begyndte hun at støtte på benet igen.

At se Petra tage sine første skridt uden smerter var stort. Hun fik lov til at mærke græs under fødderne, skrabe i jorden, hvile i solen og leve et liv, hvor hun ikke længere var begrænset af burets tremmer.

Petra blev også en vigtig ambassadør for andre høns. Hun gav tusindvis af mennesker et indblik i, at høns ikke bare er en del af produktionen, men individer med personlighed og et liv, der betyder noget. Hun blev stjerne i filmen Mit liv som burhøne og fik også besøg af både Dan Jørgensen og Linse Kessler og var med i Familien fra Bryggen.

Hønsene i industrien

De fleste høns lever langt fra det liv, mange forestiller sig

De fleste høns i ægindustrien lever langt fra det billede, mange forbinder med livet på en gård. Mange lever indendørs uden mulighed for at udfolde naturlig adfærd som at skrabe, støvbade og bevæge sig frit.

Frie Vinger arbejder ikke kun for de høns, vi redder, men også for at skabe opmærksomhed om forholdene for de mange flere, der stadig lever i industrien.

Livet i hallerne

Mange høns ser aldrig dagslys eller mærker græs under fødderne. De lever hele eller næsten hele deres liv indendørs.

Ægproduktion

Buræg, skrabeæg, frilandsæg og økologiske æg adskiller sig, men produktionen er stadig indrettet efter output mere end dyrenes behov.

Når de ikke længere lægger nok

Hønsene udskiftes, selv om de stadig kan have mange gode år foran sig.

Læs om de forskellige typer ægproduktion

I Danmark produceres der æg i fire hovedkategorier: buræg, skrabeæg, frilandsæg og økologiske æg. Forskellene på produktionsformerne har primært at gøre med, hvor meget plads den enkelte høne har at leve på, og om de har adgang til et udeareal.

Buræg

I produktion af buræg må der være 13 høns per m2. Hønerne lever i trådbure, hvor de er op til 10 høns per bur, så hver høne har lidt mere plads end, hvad der svarer til ét A4-ark. Hønerne har ikke krav på dagslys i produktionshallen, og de kommer aldrig udenfor.

Der skal være siddepinde, en rede samt mulighed for at skrabe og støvbade i burene. Men burhøns lever stadig under forhold, der ikke giver dem mulighed for at udfolde deres naturlige adfærd. De kan ikke skrabe i jorden, løbe frit eller mærke dagslys.

Skrabeæg

I produktion af skrabeæg må der være 9 høns per m2. Hønerne lever på gulvareal og har mere plads end burhøns, cirka to A4-ark hver. Hønerne har ikke krav på dagslys i produktionshallen, og de kommer ikke udenfor.

Der er reder og siddepinde oppe i højderne, som hønerne frit kan bevæge sig op til. Mindst en tredjedel af gulvarealet dækkes med strå, høvlspåner, sand eller tørv. Hønsene holdes ikke i bure, men går i flokke fra 3.000 til 10.000 individer, og det er stressende og unaturligt for høns at gå i så store flokke.

Frilandsæg

I produktion af frilandsæg må der være 9 høns per m2. Produktionshallen minder om den i skrabeægsproduktionen med siddepinde, reder og strøelse. Hønerne har ikke krav på dagslys i produktionshallen, men de skal have adgang til et udeareal på 4 m2 per høne, når vejret tillader det, og jorden skal overvejende være dækket af vegetation.

De går i flokke på mellem 3.000 og 12.000 individer.

Økologiske æg

I produktion af økologiske æg må der være 6 høns per m2. Hønsene har krav på dagslys i produktionshallen, og de skal have adgang til et udeareal på 4 m2 per høne. Det betyder, at de har bedre mulighed for at udnytte naturens ressourcer og opfylde deres naturlige behov.

Jorden udenfor skal være dækket af vegetation, og de får økologisk grovfoder. Hønerne går i flokke på op til 3.000 individer. Med større bevægelsesfrihed og adgang til udeareal har de bedre mulighed for at få dækket deres naturlige behov.

Læs om problemer i alle typer ægproduktion

På trods af forskellene på de fire produktionsformer er der en række problemer, der er fælles for dem alle.

Hanekyllinger

I ægindustrien bliver alle hanekyllinger slået ihjel umiddelbart efter klækningen, fordi de er værdiløse for producenterne. De kan ikke lægge æg, og det kan ikke betale sig at fede dem op for at slagte dem. Derfor bliver de slået ihjel på rugerierne. Det sker typisk ved, at de bliver smidt ned i en spand, hvor de gasses med kuldioxid.

Hønniker - de unge høns

Alle unge høns i ægindustrien, de såkaldte hønniker, lever under forhold, der er dyrevelfærdsmæssigt problematiske. De unge høner lægger deres første æg, når de er 18-20 uger gamle. Indtil da er de ikke omfattet af reglerne for æglæggende høns, fordi de teknisk set ikke er æglæggende høns endnu.

I skrabe- og frilandsægproduktion er det almindeligt at holde op til 20 unge høns per m2, og i burægproduktion helt op til 35 per m2. I økologisk ægproduktion går de op til 15 unge høns per m2. De økologiske unge høns skal som de eneste unge høns have adgang til et udeareal, hvor der må være hele 30 unge høns per m2.

Udsætterhøns - de "gamle" høns

Alle høns i ægindustrien bliver slået ihjel i en alder af kun ca. 18 måneder. Mange af dem aflives i et såkaldt Chick Pulp-anlæg, som de smides ned i, hvorefter de gasses og kværnes og ofte bruges til dyrefoder. Andre sendes på transporter til udlandet, fordi der ikke er nogen danske slagterier, der slagter ægindustriens udsætterhøns.

Hønsene hos Frie Vinger

Det første møde med græs, sol og frihed ændrer dem

Når hønsene kommer til Frie Vinger, begynder en helt ny del af deres liv. Mange oplever for første gang græs under fødderne, sol på kroppen og plads til at bevæge sig frit. Her ser vi dem finde ro, nysgerrighed og personlighed frem.

Nogle er forsigtige i starten. Andre går hurtigt på opdagelse. Fælles for dem er, at de får mulighed for at være høns på deres egne præmisser.

Lykke

Før Lykke blev reddet, levede hun som burhøne. Hun levede i et lille bur af trådnet sammen med 9 andre høns, der var klemt sammen på så lidt plads, at de knap kunne strække deres vinger.

Sammen med tusindvis af andre høns var hun spærret inde i en vinduesløs produktionshal, hvor luften var tyk af støv, og stanken af ammoniak fra deres afføring rev i næsen. Her levede Lykke i over et år. Her stod hun, sov hun og spiste hun. Hun så aldrig dagens lys, mærkede aldrig græs under sine fødder og trak aldrig frisk luft ned i sine lunger.

Som så mange andre høns i ægindustrien begyndte Lykke og de andre høns i buret at plukke fjerene af sig selv og hinanden i frustration over at leve under så unaturlige forhold.

Lykkes liv ændrede sig dog den dag, hun og alle de andre høns skulle aflives, fordi de ikke længere lagde æg nok.

Det var på et hængende hår, at Lykke blev reddet. Hun var nemlig blevet taget ud af buret og båret helt hen til aflivningsmaskinen.

Men landmanden tabte hende, så hun røg ned på jorden. Der lå hun skrækslagen og medtaget, mens hendes artsfæller blev slået ihjel få meter fra hende.

Jeg stod et stykke derfra og læssede omhyggeligt høns i vores varevogn. Jeg skulle til at afsted, for jeg havde hentet alle de høns, som jeg havde fundet nye familier til. Men jeg fik øje på Lykke, der lå på jorden, og mit blik kunne ikke slippe hende. Jeg løb hen og samlede hende op, inden landmanden nåede at bøje sig ned efter hende.

Det blev Lykkes redning. Hun blev reddet og levede efterfølgende 4,5 år hos Frie Vinger som en rigtig høne med vind i fjerene og græs under fødderne.

/Lina

Adoptér en høne

Et nyt hjem kan gøre en verden til forskel

Høns er sjove, nysgerrige og kloge dyr med hver deres personlighed. Nogle elsker kontakt, andre holder mere afstand, og mange overrasker med, hvor meget liv og karakter de bringer med sig.

Hvis du gerne vil give nogle af de høns, vi redder, et nyt og godt liv, anbefaler vi, at du først læser om, hvordan adoption foregår, og hvad det kræver at holde høns.

Det er ikke altid muligt at adoptere, fordi det afhænger af, hvornår vi har mulighed for at redde høns, og hvilke høns der er klar til at flytte videre.

Sådan foregår det

Vi forsøger at lave redninger af høns flere gange om året. Så snart en ægproducent bekræfter, hvornår der kan hentes høns næste gang, går vi i gang med at planlægge afhentningen. Når alt det praktiske er på plads, åbner vi for reservation gennem Frie Vingers kanaler, hvor der også vil være information om afhentningstid og -sted.

Vi henter som regel mellem 100 og 200 høns per redning. Når hønsene kommer frem, bliver de undersøgt, får ro, mad og vand, og vi vurderer, hvilke høns der har brug for ekstra pleje eller dyrlægehjælp, før de kan komme videre til deres nye hjem.

Ofte stillede spørgsmål

Adoption afhænger af, hvornår vi har mulighed for at redde høns. Derfor kan der være perioder, hvor det ikke er muligt at adoptere, og andre perioder, hvor der kommer flere høns på én gang.

Hønsene kan typisk hentes på Fyn, og nogle gange er det også muligt at mødes på Sjælland. Som udgangspunkt adopteres hønsene i mindre flokke, så de får gode sociale forhold.

Der kan være en adoptionspris, som hjælper med at dække udgifter til blandt andet transport, pleje og dyrlægehjælp.

Pasningsvejledning

Før du adopterer, er det vigtigt at sætte sig ind i, hvad det kræver at holde høns. De skal have adgang til mad og vand, et trygt hønsehus, passende udeareal og løbende pasning.

Vi anbefaler, at alle interesserede læser pasningsvejledningen grundigt, før de beslutter sig.

Læs pasningsvejledningen

Hvor får jeg besked?

Når der igen er mulighed for adoption, deler vi information gennem Frie Vingers kanaler. Her vil du kunne læse mere om, hvornår der kan reserveres høns, og hvordan afhentning foregår.

Støt arbejdet

Din støtte hjælper konkrete høns i nød

Frie Vinger er afhængig af støtte for at kunne redde høns, give dem pleje og fortælle deres historie. Din støtte er med til at gøre konkrete redninger mulige og holde oplysningsarbejdet i gang.

Ikon for redninger
Redninger
Ikon for pleje og dyrlægehjælp
Pleje og dyrlægehjælp
Ikon for oplysning
Oplysning

Min støtte til hønsene

Payment frequency

Mine oplysninger

Du bliver sendt videre til QuickPay, hvor du kan gennemføre din støtte sikkert.