Når hønsene kommer til Frie Vinger, begynder en helt ny del af deres liv. Mange oplever for første gang græs under fødderne, sol på kroppen og plads til at bevæge sig frit. Her ser vi dem finde ro, nysgerrighed og personlighed frem.
Nogle er forsigtige i starten. Andre går hurtigt på opdagelse. Fælles for dem er, at de får mulighed for at være høns på deres egne præmisser.
Lykke
Før Lykke blev reddet, levede hun som burhøne. Hun levede i et lille bur af trådnet sammen med 9 andre høns, der var klemt sammen på så lidt plads, at de knap kunne strække deres vinger.
Sammen med tusindvis af andre høns var hun spærret inde i en vinduesløs produktionshal, hvor luften var tyk af støv, og stanken af ammoniak fra deres afføring rev i næsen. Her levede Lykke i over et år. Her stod hun, sov hun og spiste hun. Hun så aldrig dagens lys, mærkede aldrig græs under sine fødder og trak aldrig frisk luft ned i sine lunger.
Som så mange andre høns i ægindustrien begyndte Lykke og de andre høns i buret at plukke fjerene af sig selv og hinanden i frustration over at leve under så unaturlige forhold.
Lykkes liv ændrede sig dog den dag, hun og alle de andre høns skulle aflives, fordi de ikke længere lagde æg nok.
Det var på et hængende hår, at Lykke blev reddet. Hun var nemlig blevet taget ud af buret og båret helt hen til aflivningsmaskinen.
Men landmanden tabte hende, så hun røg ned på jorden. Der lå hun skrækslagen og medtaget, mens hendes artsfæller blev slået ihjel få meter fra hende.
Jeg stod et stykke derfra og læssede omhyggeligt høns i vores varevogn. Jeg skulle til at afsted, for jeg havde hentet alle de høns, som jeg havde fundet nye familier til. Men jeg fik øje på Lykke, der lå på jorden, og mit blik kunne ikke slippe hende. Jeg løb hen og samlede hende op, inden landmanden nåede at bøje sig ned efter hende.
Det blev Lykkes redning. Hun blev reddet og levede efterfølgende 4,5 år hos Frie Vinger som en rigtig høne med vind i fjerene og græs under fødderne.
/Lina
Tilde
Tilde tilbragte de første måneder af sit liv i et bur, hvor hun blev sat ind som helt lille kylling. Hun var dog så heldig at blive reddet i en alder af 5 måneder.
Tilde var med næsten fra Frie Vingers begyndelse, da hun blev reddet i 2012. Hun blev næsten 10 år gammel og nåede at få over 8 år i frihed. Det er en høj alder for en høne og meget, meget gammelt for en eks-burhøne, som typisk lever 3-4 år, efter de er blevet reddet.
Fordi Tilde ikke havde været spærret inde så længe som mange af de andre høns, jeg har reddet, var hun og de andre i hendes bur endnu ikke begyndt at plukke fjerene af sig selv og hinanden. Tilde var derfor en af de få burhøns, der ikke så særlig medtaget ud, da hun kom hertil. Men selvom hun lignede en almindelig høne, var det alligevel tydeligt, at hun ikke var det. Hun var mærket af at have været spærret inde.
Hver dag havde hun oplevet, at hendes naturlige behov ikke blev opfyldt. F.eks. går der ikke mange dage, fra en kylling kommer ud af ægget, til den begynder at skrabe i jorden. Det ligger instinktivt i den, at det er noget, en kylling skal gøre. Men Tilde havde ikke kunnet skrabe i jorden. Hun havde jo levet i et bur af trådnet. Da hun blev reddet, tog det hende derfor et stykke tid at lære, hvordan man er en “rigtig” høne.
Men hun kom hurtigt efter det, og med tiden lærte hun både at skrabe i jorden, støvbade og baske med vingerne og i det hele taget leve det gode hønseliv.
Tildes historier understreger tydeligt, hvorfor vi redder høns fra industrien og giver dem en ny chance. For der er masser af gode år og oplevelser tilbage i dem, for både dem og de familier, der har mod på at tage dem til sig.
/Lina
Hannah
Hannah blev reddet i sommeren 2013 og fik 3 gode år hos Frie Vinger. En af hendes første oplevelser uden for buret var at komme til dyrlæge. En anden høne havde nemlig angrebet hende meget voldsomt og givet hende et stort sår i hovedet, og en operation var nødvendig.
Dyrlægen mente, at Hannah trods sin fortid som burhøne var stærk nok til at klare operationen. Og dyrlægen havde ret. Hannah klarede operationen uden problemer.
Alt var spændende i Hannahs øjne, og hun havde en helt igennem sprudlende personlighed. Hun var nemlig ikke bare en sød og menneskeglad høne, hun var også enormt aktiv og nysgerrig. Hannah stod stort set aldrig stille, for der var altid et eller andet, hun skulle undersøge. Det kunne være en ny halmballe i hønsegården, en sommerfugl, der fløj hen over hendes hoved, eller lydene fra vilde fugle, der gemte sig inde i hækken.
Hver morgen løb hun bogstavelig talt ud af hønsehuset, klar til at tage hul på en ny dag fuld af oplevelser. Når man så Hannah løbe rundt og undersøge alt omkring sig, var det ikke til at forstå, at hun engang havde været spærret inde på så lidt plads, at hun ikke engang kunne strække sine vinger.
/Lina
Petra
Petra blev reddet, da hun sammen med resten af en burhønsebesætning skulle kværnes til minkfoder i en ChickPulp-maskine. Hun var en af de ca. 200 høns, vi reddede den dag.
Da Petra kom hertil efter at have tilbragt halvandet år som burhøne, havde hun et dårligt ben. Hun kunne ikke støtte på det og kunne derfor næsten ikke gå. Bare det at holde sig oprejst var en smertefuld kamp for hende.
Petras ben var formentlig blevet skadet, da hun som ung høne skulle sættes i bur. Noget tydede i hvert fald på, at hun havde levet med det dårlige ben længe. Jeg sørgede for, at hun fik den dyrlægehjælp, hun helt tydeligt havde brug for.
Ingen høns i landbruget får dyrlægehjælp, fordi en hønes liv har så lidt værdi i produktionen, at det ikke kan betale sig. Men kort tid efter dyrlægebesøget kunne Petra støtte på benet igen. Efter få uger kunne hun gå rundt i haven, og da hun havde været ude af buret i en måned, gik hun som om, hun aldrig havde haft problemer med benet.
At se Petra tage sit første skridt med to raske ben var stort. For ikke nok med, at hun endelig kunne bruge sit ben igen, så kunne hun også for første gang i sit liv bevæge sig rundt, uden at tremmerne fra et bur begrænsede hende.
Petra fik et godt liv og oplevede alle de ikoniske eks-burhønse-øjeblikke: tage sit første skridt uden at blive begrænset af burets tremmer, mærke græs under fødderne for første gang, skrabe i jorden, mærke solen på kroppen og lægge sit æg i en rede, hun selv havde bygget.
Og så var Petra en fremragende ambassadør for sine artsfæller og gav tusindvis af mennesker et indblik i sit liv og sin personlighed og var på den måde med til at ændre mange menneskers syn på høns.
Hun havde også nogle oplevelser, som de færreste høns får. Hun blev stjerne i vores film Mit liv som burhøne, der i dag er oversat til knap 20 sprog, og hun havde besøg af både politiker Dan Jørgensen og Linse Kessler og var med i tv i Familien fra Bryggen.
Petra fik 6 gode år hos Frie Vinger. Og det bur, hun var spærret inde i, da hun levede som burhøne, er for længst kasseret, for producenten er en af de mange, der har lagt sin produktion om og ikke længere producerer buræg.
/Lina
